Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelser for Energive ApS salg af el til erhvervskunder
CVR: 40308156 | Maglebjergvej 6, 2800 kgs. Lyngby | email: support@Energive.dk
Leveringen er til enhver tid underlagt de offentlige myndigheders krav.
1. Generelt
Nærmere oplysninger om Energives aftaletyper og priser m.v. kan ses på Energives hjemmeside, www.Energive.dk, eller rekvireres ved henvendelse til Energive.
Energives indgåelse af aftale med kunden er betinget af, at Energive kan kreditgodkende kunden. Til brug herfor kan Energive indhente oplysninger i CVR-registret, kreditoplysningsbureauer, advarselsregistre mv.
2. Bestilling
Alle priser er inkl. afgifter og ekskl. moms. Priserne er dagspriser.
Når du handler med Energive.dk, indgåes aftaler på dansk.
Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, bedes du skrive til support@energive.dk
2.1 Børn og unge under 18 år
Du skal være fyldt 18 år for at handle på Energive.dk.
3. Definitioner
3.1 Elselskab
Selskabet handler el på kundens vegne, f.eks. Energive ApS.
Kunden modtager en regning fra sit elselskab til dækning af kundens elforbrug samt for afgift for transport af el samt afgifter til staten.
3.2 Kunden
Din virksomhed.
3.3 Kundeaftalen
Aftale mellem kunde og Energive om levering af el til kunden, jvf. disse forretningsbetingelser.
4. Aftale om el-leverance
Disse forretningsbetingelser gælder i forbindelse med alle leverancer af el mellem Energive og virksomheden (herefter benævnt “Kunden”).
Denne aftale omfatter hele forbruget af elektricitet på leveringsadressen/-erne, som angivet af kunden ved indgåelse af aftale om elleverance.
Energive handler el på vegne af kunden på de nordiske elbørser for at sikre kunden lavest mulige elpris. Prisen kan derfor ikke oplyses på forhånd, da elpriserne varierer time for time.
5. Forbrug og afregning
Det forventede årsforbrug baseres på oplysninger fra kundens lokale netselskab. Måling af leveret el sker i henhold til kundens lokale netselskabsregler.
Det påhviler kunden at aflæse elmåleren og meddele netselskabet det faktiske forbrug i henhold til netselskabets betingelser.
6. Korrektion af betalinger
Energive fastsætter a conto-betaling på baggrund af kundens oplysninger om forventet elforbrug samt oplysninger fra kundens lokale netselskab.
For skabelonaflæste kunder modtager Energive en opgørelse over kundens forbrug én gang årligt fra kundens lokale netselskab.
På baggrund heraf kan Energive opgøre kundens faktiske forbrug i forhold til a conto-opkrævet forbrug.
Hvis der er opkrævet for lidt i forhold til det faktiske forbrug, opkræves differencen sammen med næstfølgende a conto-betaling. Hvis der er opkrævet for meget, modregnes det overskydende beløb i den efterfølgende a conto-betaling.
Ved ophør af kundeforholdet modtager kunden en slutopgørelse snarest muligt og senest tre måneder efter, Energive har modtaget slutaflæsning fra kundens lokale netselskab.
Energive foretager refusion eller opkrævning af evt. for meget eller for lidt opkrævet a conto-betaling, forudsat at beløbet overstiger 50,- kr.
Udbetaling af restbeløb kan ske gratis ved overførsel direkte til kundens konto, såfremt kunden oplyser kontonummer ved udmelding.
Kunden skal acceptere efterregulering af opkrævningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller netselskabets korrektion af måledata efter målerfejl.
7. Ændringer i forbrug
Kunden har pligt til hurtigst muligt at underrette Energive om forhold, som kan have betydning for Energive.
Det gælder f.eks. større ændringer i kundens elforbrug o.l., f.eks. hvis kunden installerer nye, store maskiner på fabrikken, væsentligt flere computere på kontoret eller skifter til/fra elvarme.
Det samme skal meddeles til kundens lokale netselskab.
Manglende meddelelse herom anses for væsentlig misligholdelse.
8. Flytning
Kunden har pligt til hurtigst muligt at informere Energive ved adresseændring. Både til- og fraflytning skal meldes til Energive senest tre dage før flyttedatoen og gerne så tidligt som muligt, dog tidligst to måneder før flyttedatoen.
Modtages flytteoplysninger senere, vil der opstå et internt forhold mellem udflytter og indflytter som de to parter skal håndtere uden Energives og netselskabets deltagelse.
9. Levering og måledata
Det er en forudsætning for, at Energive kan levere el til kunden, at kunden er tilsluttet det kollektive forsyningsnet via en aftale med sit lokale netselskab samt til enhver tid lever op til netselskabets betingelser.
Hvis kunden allerede modtager el, bør dette ikke være et problem, og kunden skal ikke foretage sig yderligere, idet netadgang og transport af el blot fortsætter fra det lokale netselskab.
Det er netselskabets måleudstyr og aflæsninger, herunder selvaflæsninger, der danner grundlag for afregning.
Såfremt måleværdier mangler eller er fejlbehæftede, afregnes kunden ud fra et beregnet forbrug, bl.a. baseret på kundens tidligere forbrug.
Energive ApS er berettiget til på vegne af kunden at rette henvendelse til netselskabet, som foretager måling af elforbruget hos
kunden, hvis kunden eller Energive ApS har formodning om, at de foretagne målinger ikke er korrekte.
Henvendelser om afbrydelser skal rettes til Energive ApS. Andre forhold vedrørende elkvaliteten skal rettes til kundens lokale netselskabet. Det er kundens lokale netselskab, som er ansvarlig nettekniske forhold.
10. Pris og betalingsbetingelser
Energive handler el på vegne af dig direkte på markedsvilkår. Afregning sker a conto op til fem måneder forud, baseret på dit forventede årsforbrug. Der er et tillæg på 0,42 kr. pr. kWh som er til Energive.
11. Tilmelding
Når du har tilmeldt dig og er blevet oprettet som bruger, kan du følge dit forbrug samt foretage ændringer i betalingsoplysninger på selvbetjeningssiden. Betaling foregår med betalingskort via selvbetjeningsiden eller Betalingsservice og/eller leverandørservice.
Hvis du vælger kortbetaling accepterer du, at vi automatisk afregner fremtidige a conto-betalinger fra det angivne betalingskort. Næste rate hæves automatisk fra dit betalingskort, inden saldoen på din konto hos Energive passerer 0,- Kr.
Det er din pligt som kunde at sørge for, at dine kortoplysninger altid er opdaterede og korrekte, således at en betaling ikke fejler når vi hæver næste a conto-rate.
Hvis du mister dit betalingskort eller får et nyt, er det vigtigt , at du opdaterer dine betalingsoplysninger via selvbetjeningsiden! Herved sikres at saldoen på din konto hos Energive forbliver positiv.
Hvis saldoen på din konto er negativ i mere end syv dage eller med mere end 100 kr, kan Energive stoppe for vores leverance af el.
12. A conto-afregning
Første afregning er et fast beløb, som angivet for det valgte produkt, eftersom vi ikke kender dit årsforbrug på faktureringstidspunktet. Der vil blive korrigeret på næstkommende faktureringsperiode, efter vi har modtaget måleraflæsning fra dit lokale netselskab.
Derudover kan A contoprisen variere, og når der er tale om handel med virksomheder (CVR – erhvervsøjemed) vil der være taget højde for sikkerhed a contoprisen og denne kan derfor forekomme højere end hvad dagsprisen fortæller. Alle korrekt indbetalte A contobetalinger vil fremgå på kundesaldoen, og vil blive brugt til kommende forbrug. Efterfølgende a conto-betalinger beregnes som periodens andel af dit forventede årsforbrug til en estimeret elpris svarende til forbruget fra dit forsyningspligtselskab.
Dit forventede årsforbrug baseres på oplysninger fra dit lokale netselskab. Endelig afregning af kundens faktiske forbrug sker ved årsafregning baseret på måleraflæsninger som Energive modtager fra kundens lokale netselskab.
Efter aflæsninger af forbruget hos kundens elmåler, foretager Energive korrektioner i forhold til a conto-betalingerne, og samtidig tilrettes fremtidige a conto- opkrævninger. Energive forbeholder sig dog retten til uden varsel at ændre a conto-opkrævningerne, såfremt forbruget ændrer sig væsentligt eller i øvrigt ikke svarer til Energives forventninger.
13. Betaling
Den angivne pris er inklusiv offentlige afgifter samt netafgifter. Statsafgifter og netafgifter og er ekskl. moms,
A conto-beløbet trækkes automatisk på forfaldstidspunktet, som fremgår af fakturaen. Rettidig betaling forudsætter, at du holder dine kortoplysninger opdateret på selvbetjeningsiden.
Ved forsinket betaling tilskrives renter i henhold til Rentelovens bestemmelser. Herudover må kunden påregne, at der påløber yderligere omkostninger, såfremt kunden ikke reagerer på første betalingspåmindelse, eller det bliver nødvendigt indlede retslig inkasso. Endvidere forbeholder Energive sig ret til at udøve misligholdelsesbeføjelser i overensstemmelse med misligholdelse.
Energive forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at foretage kreditvurdering af kunden.
På baggrund af denne kan Energive kræve sikkerhed, forudbetaling eller – forud for leveringsstart – træde tilbage fra aftalen. Det er dig, der som kunde hæfter for betalingen for alle ydelser som Energive leverer i henhold til leveranceaftalen.
Meddelelser mellem dig og Energive sker elektronisk og via e-mail. Hvis du ændrer e-mailadresse, skal du straks give besked til Energive via selvbetjeningssiden.
Kundeforholdet bliver automatisk forlænget, indtil kunden opsiger sin leveranceaftale.
Ved ophør af kundeforhold udformer Energive en slutopgørelse på baggrund af kundens eller netselskabets aflæsning. Dette sker hurtigst muligt, dog tidligst seks uger efter, at Energive har modtaget information fra netselskabet.
Kunden skal gennem netselskabet sørge for at sikre Energive de måleværdier, som er nødvendige for at Energive kan foretage afregningen korrekt.
Ved manglende informationer er Energive berettiget til at afregne a conto, efter et forventet elforbrug i perioden. Hvis afregningen af elforbruget er fejlagtig, refunderer Energive det for meget betalte beløb eller opkræver for lidt betalte beløb. Det gælder f.eks. ved fejl i aflæsning, forbrugsberegning, kontering, målerfejl, brug af ukorrekt målerudstyr o.l. Som afregningsfejl anses også fejl i skønnet årsforbrug som følge af, at aflæsningen ikke er modtaget eller registreret. Energive kan kræve regulering af det afregnede for en periode, hvori fejl kan påvises. De almindelige forældelsesregler gælder. Fejl kan også være fejl i skønnet forbrug som konsekvens af manglende indberetning.
Regulering af en leveringsperiodes endelige afregning eller slutopgørelse kan kræves for den periode, hvori fejlen kan påvises, idet de almindelige forældelsesregler dog finder anvendelse.
Fakturaer og kvitteringer for tidligere indbetalinger kan ses på selvbetjeningssiden.
Hvis du får ny e-mailadresse eller flytter, skal du give Energive besked om din nye adresse.
Ved overgangen til Engrosmodellen giver kunden samtykke til at Energive ApS fortsat må gennemføre den eksisterende betalingsaftale. Ved overgangen til Engrosmodellen ændres der principielt ikke noget ved den eksisterende betalingsaftale som kunden har med Energive ApS, og det deri indeholdte samtykke bortfalder ikke som følge heraf. Et samtykke kan ikke tilbagekaldes fra kundens side.
14. Fortrydelsesret
Erhvervskunder har ingen fortrydelsesret.
15. Periode og opsigelse
Perioden for aftalen er angivet i aftaledokumentet og/eller på ordrebekræftelsen. Der er løbende + en måneds opsigelsesvarsel efter endt aftaleperiode. Dog tager det min. 15 hverdage at skifte væk, da vi er underlagt markedsbetingelser. Du kan opsige aftalen enten via e-mail til support@Energive.dk – Meddelelsen skal indeholde oplysning om kundenummer, navn og adresse. Såfremt kunden bryder med sin kontrakt vil der være et brudgebyr på det resterende estimerede kWh forbrug i aftaleperioden opgjort til 50% af den tillægspris som der fremgår i kontrakten, dog minimum 8 øre pr. kWh estimeret i restperioden. Opgørelsen af kWh bliver sat ud fra datahub. Såfremt der indgår endnu et kontraktforhold i forbindelse med en “særaftale” eller “fastholdelsesaftale” gælder samme aftaleperiode som oprindeligt er indgået.
16. Fuldmagt
Den virksomhed, der indgår aftale om levering af el fra Energive skal være registreret hos netselskabet på installationsadressen (den virksomhed som står på regningen fra netselskabet).
Den enkelte person, der på vegne af den pågældende virksomhed indgår aftalen med Energive, skal have fuldmagt fra virksomheden til at indgå aftalen.
Energive gives fuldmagt til at repræsentere kunden i forbindelse med leverandørskifte over for kundens netselskab, herunder fuldmagt til at Energive indhenter de nødvendige oplysninger til brug for leverandørskifte, samt at Energive foretager leverandørskifte på vegne af kunden.
Energive gives fuldmagt til at elleveranceaftalen overføres med kunden ved flytning til ny adresse. Hvis kunden ikke teknisk kan flytte sin aftale med til sin nye adresse, f.eks. hvis kunden ikke længere har egen måler, betragtes aftalen som opsagt af kunden.
Såfremt kunden ved tilmelding er bundet til en anden elleverandør, har Energive fuldmagt til at foretage leverandørskifte ved førstkommende mulige dato efter udløb af bunden aftale. Der er ingen fortrydelsesret i forbindelse med aftalen.
17. Personoplysninger
Energive kan indhente data fra CVR-registeret til entydig identifikation og verifikation af kunden.
Kundens data vil ikke blive udleveret til tredjemand. Energive kan dog give oplysningerne videre til koncernforbundne selskaber.
Kunden kan bede om at få oplyst, hvilke data, Energive har registreret. Undtaget herfra er dog tilfælde, hvor udlevering/videregivelse er fastsat ved lov, ved retskendelse/dom eller efter påkrav fra offentlig myndighed som Energive ApS ikke lovligt kan modsætte sig.
Energive behandler ikke kreditkortinformationer, da disse alene er registreret hos betalingsformidleren. For at du kan indgå aftale med os på Energive.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
CVR-nummer
Vi foretager registreringen af dine oplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Oplysningerne registreres hos Energive ApS og opbevares i fem år efter ophør af aftalen, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles oplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren og de ansatte for Energive ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på www.Energive.dk er Energive ApS.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til www.Energive.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos Energive ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Energive ApS via e-mail support@Energive.dk.
18. Cookies
På Energive.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan du gør dette, afhænger af din browser.
19. Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på Energive.dk, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Energive.dk.
20. Reklamation
Oplever du fejl eller mangler ved din aftale hos Energive ApS, skal du kontakte os på support@Energive.dk.
Henvendelser om afbrydelser skal ske til Energive ApS, og andre forhold vedrørende elkvaliteten skal rettes til kundens lokale netselskab. Det er netselskabet, som er ansvarlig for elkvaliteten. Henvendelser om afbrydelser skal ske til Energive ApS. Energive ApS er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet, ej heller for leverances tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. Energive ApS er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger palagt af Netselskabet, den systemansvarlige virksomhed (Energinet.dk) eller den nordiske elbørs, Nord Pool.
21. Ændringer i betingelser
Energive ApS er berettiget til, med en måneds varsel, at ændre vilkårene i Forretningsbetingelser, så længe ændringerne ikke er væsentlige eller urimeligt byrdefulde for kunden.
Såfremt der er tale om væsentlige ændringer, skal disse varsles individuelt med mindst tre måneder, således at kunden kan opsige aftalen, inden ændringerne træder i kraft.
Oplysninger om ændringer meddeles kunden på dennes selvbetjeningsside. Ændringer vil også fremgå af Energives hjemmeside.
22. Misligholdelse
Hvis en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning. Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Kundens manglende opfyldelse af Energive ApS krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Kundens aftale med sit lokale Netselskab. Hvis Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, er Energive ApS berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Kundens Netselskab eller den systemansvarlige virksomhed (Energinet.dk) afbryder eller begrænser leverancerne til Kunden som følge af forhold, der ikke skyldes Kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal Energive ApS straks underrettes herom. Energive ApS kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Aftalen, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.
23. Afbrydelse af elleverancen
Ved manglende betaling rykker Energive kunden for betaling med betalingsfrist på minimum ni dage. Såfremt rykkerbetaling ikke sker senest på forfaldsdato, kan Energive afbryde elleverancen efter forudgående varsel.
Energive kan også, efter fem dages forudgående varsel, afbryde elleverancen, hvis det af købers handlemåde eller af et alvorligt svigt i kundens kreditværdighed fremstår som overvejende sandsynligt, at kunden vil komme til at misligholde sin betalingspligt.
Ved udøvelse af retten til at afbryde elleverancen er Energive ikke forpligtet til at genoptage forsyningen, før kunden har betalt alle forfaldne terminer inklusiv påløbne renter og omkostninger. Udøvelse af retten til at afbryde forsyningen reducerer ikke kundens betalingspligt.
Energive har ret til at afbryde elleverancen i tilfælde, hvor netselskabet afbryder forsyningen.
24. Leveringshindringer og force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes Energive ApS og Kundens forpligtelser overfor hinanden i henhold til disse betingelser og/eller særskilt aftale, sa længe force majeure bestar. Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Energive ApS eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen pa grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pagældende Parts kontrol. Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):
Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter.
Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror.
Brande, ildsvade og hærværk • It-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forarsager it-og kommunikationsnedbrud. Sammenbrud eller skade pa Elanlæg, der ikke skyldes Netselskabets fejl eller forsømmelser.
Umulighed med hensyn til at opna nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører. Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter.
Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel)
Force majeure foreligger endvidere, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Leveringsbestemmelserne eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Energive ApS ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen pa grund af, at Netselskabet eller Energinet.dk har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Energive ApS og Kunden.
25. Tvister
Ønsker kunden at klage over forhold i forbindelse med aftalen, skal dette ske ved skriftlig henvendelse til Energive ApS, gennem kontakformularen på vores hjemmesiden.
Afviser Energive ApS kundens indsigelser, kan klager indbringes for Ankenævnet på Energiområdet : Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, post@energianke.dk.
Enhver tvist i relation til aftalen, som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Aarhus som rette værneting. Kunden kan dog altid anlægge sag ved sit hjemting.
Disse generelle leveringsbetingelser udgør sammen med “Aftale om levering af el fra Energive ApS” og produktbeskrivelsen på Energives hjemmeside, www.Energive.dk, den samlede aftale mellem Energive ApS og kunden.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem Energive ApS’ generelle leveringsbetingelser og “Aftale om levering af el fra Energive ApS”, har den individuelle aftale forrang.